2025-guide dobbeltsider-johnO - Flipbook - Side 32
nr.44b. Nakke Andelsmejeri blev opre琀琀et i 1911 under medvirken af statskonsulent A. P. Hansen og arkitekt & bygmester
Niels Nielsen på Hov Vig. Niels Nielsen var ikke et ubeskrevet
blad inden for byggebranchen, han havde blandt andet medvirket under genopbygningen af Chris琀椀ansborg og af Tivolis
kuppel over hovedindgangen. Statskonsulent A. P. Hansen
havde erfaringer fra 琀椀dligere indretninger af mejerier.
O琀琀o Hansen blev ansat som mejeribestyrer på Nakke Andelsmejeri i 1911. Fra Nakke Andelsmejeris forhandlingsprotokol har vi kendskab 琀椀l de indgåede vilkår:
”O琀琀o Hansen overtager Pladsen d. 1. december d.å. og fører
Tilsyn med akt vedrørende Bygninger og Maskiner m.m. 琀椀l 1.
Januar 1912 og erholder herfor et Vederlag af 90 Kroner. Fra 1.
Januar 1912 begynder Mejeriet sin Dri昀琀 med Smørproduk琀椀on
og 琀椀l visse 琀椀der af Året Sædafsvampning. Til denne virksomhed
indgår O琀琀o Hansen på for egen Regning at antage nødvendig
og kyndig Medhjælp. Som Vederlag herfor modtager O琀琀o Hansen følgende: 22 kg sød Mælk pr. 1000 kg indvejet Mælk beregnet e昀琀er 4½ Øre pr. kg. Fri Bolig, Brændsel, Lys samt 1 Pægl (¼ L)
Fløde daglig og den fornødne Skummetmælk og Kjærnemælk
琀椀l Husholdningen samt Brugsret 琀椀l Have. Beløbene indbetales
månedsvis bagud. Opsigelse kan gjensidigt ske med 3 Måneders Varsel 琀椀l en 1. Maj
eller 1. November. Når
ingen Opsigelse 昀椀nder
Sted fra nogen af Siderne fornyes Forholdet
s琀椀l琀椀ende.”
D
en 12. april 1912 i
Egebjerg Kirke Odsherred blev O琀琀o Hansen
gi昀琀 med Anna Mathilde
Petersen født 12. april
1890. Det med konen
var ikke uden betydning.
Det var en stor fordel, at
hun kunne give en hånd
Brudeparret Mathilde og
O琀琀o Hansen.
(Kilde Aase Klint)
32
Sigurd Christensen ved førerhuset ind琀椀l Nakke Andelsmejeris udsalgsvogn
parkeret ved Rørvig Kirke. Det er afgjort 琀椀l ære for fotografens ops琀椀lling,
at kunderne selv tapper mælk i målebægeret. (kilde: Bente Klarskov)
med, og e昀琀ersom mejeribestyreren havde en høj social status,
var det vig琀椀gt, at der var orden på hjemmefronten.
At bearbejde komælken var oprindelig et kvindeområde, og
mænd og drenge blev o昀琀e la琀琀erliggjort, hvis de udførte det.
Kvinder havde siden 1836 kunnet få en to-årig uddannelse 琀椀l
mejerske. Men nu var mejeriområdet på kort 琀椀d blevet et respekteret mandeerhverv.
Vi ved, at i 1916 var mælkemængden steget så meget, at udover bestyrerens indsats krævede dri昀琀en 2 mejerister og en
elev. Udover mejeribestyrer, mejerister og elev tog sig af håndteringen af mælken, havde mejeriet 1 bødker, 1 kedel- og maskinpasser, samt leverandørernes 7 kuske. De ansa琀琀e på mejeriet havde 7 feriedage om året, hvilket var e昀琀er Mejeristernes
Forbunds a昀琀ale.
O琀琀o Hansen udvalgte sit personale med omhu. Nogle gange
var der 40-50 ansøgninger 琀椀l én s琀椀lling på Nakke Andelsmejeri.
Gennem årene var der mange elever og stræbsomme mejerister ansat. Det var skik og brug, at personalet boede og 昀椀k
kosten på mejeriet
Uddannelsen 琀椀l mejerist varede 4 år og 8 måneder. En elev
skulle medbringe 3 sæt arbejdstøj og selv sørge for vask af dette. Mange foretrak at sende vasketøjet hjem, hvilket dog krævede et ekstra sæt. Nogle mødre må琀琀e bede deres sønner sende penge 琀椀l sæbe og porto. Eleven havde en fridag hver 14. dag
og havde krav på at få udbetalt diætpenge, når han tog væk.
